Bliv en bedre skiløber med disse skifitness tips

1. Arbejd med skiteknikken - gennem ski fitness

Den mest effektive måde at opbygge en god skiteknik på er ved at gå på skiskole.  Skilærere er uddannede i at spotte de mest almindelige fejl og komme med øvelser til at få dem rettet (Du kan læse om de mest typiske fejl på ski her).  For danskere vil det ofte være rart med en dansk skilærer, og vi uddanner faktisk nogle rigtig gode skilærere i Danmark på Den Danske Skiskole.  De danske skilærere kan oftest bookes direkte gennem det rejsebureau du vælger, men rigtig mange skiskoler i udlandet på de populære ”danske” skidestinationer er også begyndt at ansætte danske skilærere, som du kan booke på stedet.

Hvis det skal være mere ekstremt end den almindelige piste kan du finde bjergguider, som tager dig med ud udenfor pisterne.  De underviser som regel ikke så meget i selve teknikken men fortæller måske lidt om området eller farer som man skal være opmærksom på ude i terrænet.

Der findes også masser af bøger og dvd’er om god skiteknik.  Sørg for at vælge noget tidssvarende, da der er sket en stor udvikling –især indenfor udstyret - de seneste 10 år.

Endelig kan du forbedre din skiteknik gennem specifik ski fitness hjemmefra.

2. Træn balancen målrettet hjemmefra med ski fitness

Balancen er noget at det du med stor fordel kan træne hjemmefra.  Det er meget taknemmeligt at træne balance, for man bliver hurtigt meget bedre.  Det kan være alt fra at stå på et ben, når du børste tænder til mere målrettet og udfordrende.  Når målet nu er at gøre dig til en bedre skiløber, så sørg for at benytte i skirelevante stillinger – og sørg for at vælge øvelser, hvor det er svært at holde balancen.  Hvis du bliver så god til en øvelse, at du aldrig mister balancen, så prøv at lukke øjnene eller find på andre måder at gøre det sværere.

Hvis du f.eks. alene dyrker spinning som fitness træning vil du ikke få trænet din balance så meget, så sørg for også at få balance-elementet ind i din fitness rutine.

3. God styrke giver power i skiløbet

Skiløb er teknisk betonet men selv den gode, erfarne skiløber vil have meget ud af at træne og vedligeholde balance og styrke – især hvis man gerne vil holde niveauet oppe og fortsætte hvor man slap.  Man kan kompensere meget for dårlig fysik med en god skiteknik, men når man laver fejlene er det rart at være klar fysisk. Nogle fitness træningsformer og sporter indeholder ikke tilstrækkelig mængde styrketræning i sig selv, selv om det er godt for meget andet.   Afsæt derfor noget tid til at få arbejdet med decideret styrketræning.

Styrke omkring knæhofter,og i kernemuskulaturen ruster dig ikke alene mod skader.  Det giver dig også mere overskud på ski.  Enhver der har prøvet at stå på ski til de er helt møre ved, at det bliver sværere og sværere at styre skiene.  Man begynder at lave mest basale, uprovokerede fejl, når benene bliver møre, og man har sværere ved at redde et styrt.  Ski fitness indeholder rigtig meget styrketræning i disse områder. 

4. Brug ski fitness til at reducere gener og få kontrol over dit skiløb

Hvis du er generet af smerter, når du står på ski, vil det altid smitte af på din teknik på en uhensigtsmæssig måde.  Man har nemlig tendens til at gå i defensiven, når man har ondt, og det er sjældent en fordel.  Det betyder nemlig som regel stift skiløb og bagvægt og alle de andre mest typiske skifejl.  Ved at få ram på årsagen til smerten, og dermed reducere smerterne kan du derfor blive en bedre skiløber.  Årsagen til de mest almindelige skirelaterede smerter er muskulære ubalancer omkring leddene.  Det kan skyldes, at musklerne på den en side af leddet er for svage i forhold til dem på den anden side.  Eller at nogle muskler bliver uforholdsmæssigt meget anspændte og stramme fordi man har indarbejdet nogle dårlige skivaner, for at kompensere for svagheder andre steder.  Det sker ofte som følge af en mindre skade.  Ubalancerne påvirker stabiliteten omkring leddet og kan give smerter.  Man kan heldigvis nemt reducere denne form for gener ved at få rettet op på de muskulære ubalancer ved at styrke de svage muskler og strække de stramme.  De dårlige skivaner kan få bugt med hjemmefra ved hjælp skifitness.

5. Ski fitness giver bedre overblik på bakken 

Nogle skisportssteder er mere trafikerede end Nørrebrogade i myldretiden og der er vel at mærke ingen nævneværdig trafikregulering (endnu).  Bare det at se lidt længere frem end til din egen skispids, vil hjælpe dig enormt.  Det vil give dig et visuelt forspring som gøre dig klar til at de forhindringer du møder, hvad enten det er andre skiløbere, en pukkel eller et stykke, der er iset.  Med en bedre balance og øget styrke behøver du ikke kigge lige ned i sneen foran dig. Prøv i stedet at løfte blikket nogle meter længere frem end du plejer og mærk det overskud det giver.

Samlet set vil ovennævnte tips hjælpe dig til at reagere hurtigt og hensigtsmæssigt på de situationer, som kan opstå på ski.  Fællesnævneren er ski fitness.

Få uddybet tips til at komme i form til skiferien her

Bestil et konkret træningsprogram på dvd her

Find en lokal fitness instruktør eller træner her
 

Jeg har lavet denne dvd til dig, der gerne vil have et helt færdigt skitrænings- program at følge.

Tyvstart på Ski - dvd med træning til skiferien

Deltag i undersøgelsen om ski og fysisk form op til skiferien her





































































© and ™ Anja Bolbjerg. All Rights Reserved.