I form til ski med skirelevant træning

Der er ingen tvivl om at det er en god idé med skirelevant træning op til skiferien, men hvad skal man lægge vægt på?

8 konkrete tips til effektiv skirelevant træning

1)      Træn i skirelevante positioner og læg vægt på gode skivaner under udførelsen af øvelserne

2)      Træn både styrke og balance

3)      Overse ikke vigtigheden af styrke omkring hofterne 

4)   Træn styrke og stabilitet omkring knæ 

5)    Styrk  kernemuskulaturen for at stabilisere rygsøjlen

6)      Arbejd op-og-ned, sidevejrs og frem-og-tilbage

7)      Brug øvelser, hvor du skal modstå ydre kræfter

8)      Træn regelmæssigt og følg et program

Flere metoder til at komme i form til ski

For at komme i form til ski er det bedste naturligvis at komme i gang i god tid og træne regelmæssigt.  Men skulle det være glippet, så bare se at komme i gang.  Du forbedrer ikke din absolutte styrke helt vildt på et par uger, men du kan få gang i kroppens beredskab ved at få vækket nervesystemet og aktiveret de skirelevante muskler i skirelevante mønstre. 

Der er masser af måder man kan komme i form til ski på både ude og hjemme.  Her er et par stykker... 

I FORM TIL SKI med hjemmetræning             
Hvis man er presset for tid, kan man træne derhjemme. Man kan sagtens komme i form til ski hjemme på stuegulvet med et minimum af udstyr. 

Til dem der har brug for faste rammer, har jeg lavet en træningsdvd, som man bare kan sætte på derhjemme og lave øvelserne ”sammen med” mig.  Træningsdvd’en hedder ”Tyvstart på Ski” og kan købes her

De fleste af skitræningsøvelserne på dvd’en kan også let laves udendørs eller i fitnesscenteret.  Dvd'en er opbygget, så den kan bruges af såvel utrænede som træningsvante med flere progressionsmuligheder. Man skal bruge en step eller et trin, og så nogle håndvægte eller soft weights.

Skiklub
Man kan også gå til skigymnastik i en skiklub.  Det har et mere socialt aspekt idet man er sammen med ligesindede og det ofte vil være de samme, som møder op. Find din nærmeste skiklub her.

Fitnesscenter                
Hvis man allerede træner i et fitnesscenter, vil man måske gerne bruge faciliteterne her. Der findes masser af gode øvelser man kan lave med f.eks. håndvægte, fitnessbold, medicinbold og elastikker.  Nogle centre tilbyder også skifitness som holdtræning.

På løbeturen               
Hvis du bedst kan lide at komme ud og løbe, så læg nogle øvelser ind undervejs, for løb alene er ikke specielt skirelevant.  Lav f.eks. nogle hop fra side til side, når du løber ned ad en bakke og sørg for at få styrket benene i lidt dybere positioner.  Du kan også bruge nogle af øvelserne fra Tyvstart På Ski dvd’en og lægge dem ind på løbeturen.  Hvis du vælger at gøre det, så tag nogle af de øvelser, som arbejder sidevejrs og nogle af dem der træner mave/ryg.  Så skulle du være rimeligt godt dækket ind. Hvis du derimod kun vælger dem som arbejder frem og tilbage, så vil din træning blive for ensidig, og du vil kun komme delvist i form til skituren.

Lidt skirelevant træning får dig i bedre form end ingen træning

Hvis du ikke plejer at træne og du er kommet lidt tæt på skiferien så hold dig til at lave balanceøvelser.  Den sidste uge inden ferien gælder det for alle, at det er en god idé at holde lidt igen med de tunge benøvelser og holde sig til balance-øvelserne.  

Hvis du følger disse råd om skirelevant træning, så er der ingen grund til at du ikke skulle være i form til skiferien.

 


Tyvstart på Ski - dvd med træning til skiferien

Tyvstart På Ski består af 4 30-minutters skirelevante træningsprogrammer, som du kan lave derhjemme.

Læs mere her.





























































© and ™ Anja Bolbjerg. All Rights Reserved.